top of page
Forfatters billedeMathias Fischer

Angelika og Anne til officiel åbning af Kulturhus Bunkeren

Kulturhus Bunkeren i det nordlige Aarhus åbnede officielt den 12.05.2022. Det skete ved en storstilet reception i den tidligere Journalisthøjskole på Oluf Palmes Allé. Anne og Angelika fra Projekter imidt var med til receptionen, hvor også vores gode Rummelig imidt-partner, Torben Dreier, blev hyldet, da han gav stafetten som skoleleder i FO-Aarhus videre til Anne Thorø Nielsen.

Sekretariatsleder Angelika Marning og projektleder Anne Rahbek var torsdag den 12.05.2022 til den store, officielle åbning af Kulturhus Bunkeren i det nordlige Aarhus.


Dagen bød samtidig på en overgangsreception, hvor Rummelig imidt-partneren, Torben Dreier, gav stafetten som skoleleder i FO-Aarhus videre til Anne Thorø Nielsen.


Arrangementet begyndte med velkomst og en paneldebat, inden en anden Rummelig imidt-partner, Stig Christensen, leder af Skejby Rangers der har været del af Rummelig imidt-projektet Ovartaci Jobs, fortalte om "Bunkeren" og stod for rundvisninger i bygningen.

Stig Christensen fortæller om Kulturhus Bunkeren.

Overgangsreception

Efter rundvisningen var der overgangsreception for Torben Dreier og Anne Thorø Nielsen, der er henholdsvis afgående og ny skoleleder for FO-Aarhus.


Receptionen bød på taler fra blandt andre Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, og kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad.

Torben Dreier i omfavnelse med kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad.


For at hylde Torben Dreier, hans utrættelige arbejde og enorme engagement, modtog han den store hæder, at Frøberts Auditorium er blevet omdøbt og nu hedder Torben Dreiers Auditorium.


Stort tillykke til Torben fra Projekter imidt.

Torben Dreiers navn hænger nu på Bunkerens rå cement.

Det nye Kulturhus Bunkeren har til huse på Oluf Palmes Allé i Aarhus N - i den markante betonbygning, der i mange år har været hjemsted for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.


Vi glæder os til at følge de mange gode projekter i det nye Kulturhus.


71 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page