Mads V. Hansen og Tobias Worm er to af de unge, der for alvor har fået en retning på deres uddannelsesliv ved at deltage i Uddannelse til grønne job. Efter sommerferien starter de hver især på deres drømmeuddannelser. Det fortæller de mere om i en artikel fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
De to unge mænd, Tobias V. Hasen og Mads Worm, er blandt de unge FGU-elever i Midtjylland, der får uddannelsesstøtte, hjælp og vejledning i Uddannelse til grønne job.
Støtten til de to venner har givet pote i en sådan grad, at de nu begge starter på drømmestudiet efter sommerferien. Det fortæller de i en artikel fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
”Det har givet mig en ro, at jeg har været en del af det her forløb. Jeg er rigtig glad for, at jeg
er blevet helt sikker på i hvilken retning, jeg skal, men det betyder allermest for mig, at jeg har
fået selvtillid og er blevet udadvendt. Nu kan jeg næsten alt. Det får jeg i hvert fald at vide, siger Tobias V. Hansen.
Se video med Mads og Tobias i dette opslag på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses LinkedIn-profil.
Uddannelsesvalg med grønt fokus
18-årige Tobias vil være bygningsmaler, mens Mads vil være tømrer - begge med en grønt fokus, som de tager med sig fra Uddannelse til grønne job.
”Det er jo noget, der er et stort fokus på ude i virkeligheden, så det må være en fordel, at vi
har den viden med. Jeg tror, det er noget, jeg kan bruge, når jeg kommer ud på opgaver i
forbindelse med uddannelsen. Så kommer jeg helt sikkert i nogle situationer, hvor jeg kan
bruge det,” siger Mads Worm.
De to projektdeltagere ser nu frem til at begynde på deres erhvervsuddannelser, og de håber at kunne arbejde sammen i fremtiden.
”Måske vi mødes på et projekt engang, hvor der skal laves både tømrer- og malerarbejde. Det kunne være et projekt med et grønt fokus. Det kunne være fedt,” siger Tobias.
Klik ind herunder og læs hele historien om Mads og Tobias fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Comments