top of page
Forfatters billedeMathias Fischer

Nyhed: Video på vores Socialøkonomiske Leverandør Portal

Opdateret: 27. okt. 2021

Vi har fået videreudviklet vores Socialøkonomiske Leverandør Portal, hvor det nu er blevet muligt at tilføje video til præsentationen af de socialøkonomiske virksomheder. På den måde får virksomhederne en ny måde at promovere sig på, og besøgende på portalen får et bedre indblik i, hvad der tilbydes af produkter og serviceydelser.

Vi er i forvejen glade for vores Socialøkonomiske Leverandør Portal, da portalen er et godt udstillingsvindue for socialøkonomiske virksomheder. Men nu er portalen blevet endnu bedre.


Inqlude it har nemlig hjulpet os med at tilføje mulighed for at indsætte video på virksomhedsprofilerne, og det er efter vores mening en rigtig god tilføjelse.


Video på virksomhedsprofilen gør det nemlig muligt for de socialøkonomiske virksomheder på portalen at uddybe, hvem de er, og hvad de tilbyder. Dette gør det forhåbentlig lettere at skaffe kunder i sidste ende. Samtidig håber vi, at videoerne gør portalen endnu bedre for dem, der bruger den.


Indtil nu er der uploadet videoer på en god håndfuld virksomhedsprofiler, da disse virksomheder deltog med korte præsentationer af deres virksomheder ved en online indkøbsmesse, der fandt sted - og blev optaget - i foråret 2021.

Alle eksisterende og fremtidige virksomheder på portalen vil få tilbudt at få video på deres profil - dette er dog ganske frivilligt.

81 visninger

Comments


bottom of page